Bavarian Nordics kræftvaccinekandidater præsenteres på American Society of Clinical Oncology (ASCO) Annual Meeting

KØBENHAVN, Danmark, 16. maj 2018 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at fire posterpræsentationer samt en podiepræsentation er blevet accepteret på American Society of Clinical Oncology (ASCO) Annual Meeting, der bliver afholdt den 1-5. juni 2018 i Chicago. Abstracts af præsentationerne kan nu ses på https://meetinglibrary.asco.org/.

“Vi er stolte over at deltage på ASCO, som er den førende cancerkongres, og vi ser frem til dele vores fremskridt med læger, kolleger og øvrige interessenter i branchen. Trods det skuffende udfald af vores fase 3 forsøg med PROSTVAC, vil præsentationen kaste lys over en række kliniske og akademiske forhold inden for behandlingen af prostatakræft, herunder den forbedrede overlevelse, der er set som følge af de standardbehandlinger, patienter i dag har adgang til,” udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic.

“Desuden vil de øvrige posters, der er blevet accepteret af ASCO, give indblik i vores fremtidige udviklingsstrategi. Et af forsøgene viser, at PROSTVAC øger antallet af T-celler i nyligt diagnosticerede patienter. Et andet forsøg viser, at kombinationen af PROSTVAC og nivolumab er sikker, og at der er tilstrækkelige kliniske data i patienter med fremskreden metastatisk kastrationsresistent prostatakræft til at videreføre forsøget jævnfør planen, og således fortsætte evalueringen af kombinationen som neoadjuvant behandling i nyligt diagnosticerede patienter i samarbejde med National Cancer Institute og Bristol-Myers Sqiubb,” slutter Dr. Chaplin.

Titlerne på præsentationen og posters er som følger:

  • Effect of rilimogene galvacirepvec/rilimogene glafolivec (PROSTVAC) on intra/peritumoral immune infiltrate in patients with localized prostate cancer undergoing radical prostatectomy. (Abstract nr. 5083)
    Poster Session: Genitourinary (Prostate) Cancer. 2. juni 2018 kl. 1:15PM – 4:45PM CDT
  • Combination of a therapeutic cancer vaccine (PROSTVAC) and immune checkpoint inhibitors in prostate cancer. (Abstract nr. 5084)
    Poster Session: Genitourinary (Prostate) Cancer. 2. juni 2018 kl. 1:15PM – 4:45PM CDT
  • A trial of CV301 in combination with anti-PD-1 therapy versus anti-PD-1 therapy in subjects with non-small cell lung cancer. (Abstract nr. TPS9108)
    Poster Session: Lung Cancer – Non-Small Cell Metastatic. 3. juni 2018 kl. 8:00AM – 11:30AM CDT
  • A sequential cohort study of combination immunotherapy with BN-brachyury vaccine, M7824, ALT-803 and epacadostat in metastatic castration-resistant prostate cancer (mCRPC) (QuEST1). (Abstract nr. TPS3130)
    Poster Session: Developmental Therapeutics – Immunotherapy. 4. juni 2018 kl. 8:00AM – 11:30AM CDT
  • Results of PROSPECT: A randomized phase 3 trial of PROSTVAC-V/F (PRO) in men with asymptomatic or minimally symptomatic metastatic, castration-resistant prostate cancer. (Abstract nr. 5006)
    Oral Abstract Session: Genitourinary (Prostate) Cancer. 4. juni 2018 kl. 3:00 PM – 6:00 PM CDT

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling af innovative og sikre vacciner mod cancer og infektionssygdomme. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden og livskvaliteten for børn og voksne. Vi leverer den ikke-replikerende koppevaccine IMVAMUNE® til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager samt til andre landes beredskaber. Vaccinen er godkendt i EU (under handelsnavnet IMVANEX®) samt i Canada. Ud over vores mangeårige samarbejde med den amerikanske regering om udvikling af IMVAMUNE® og andre medicinske foranstaltninger, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi i samarbejde med National Cancer Institute udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. I samarbejde med flere medicinalselskaber søger vi at udforske den potentielle synergieffekt ved at kombinere vores immunterapier med andre immunmodulerende lægemidler, som fx checkpoint-hæmmere.

For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Pressemeddelelse

Vedhæftet fil

Ads